Pulsen røg op på 275

Offentliggjort 13. maj 2007 03:00 - Lånt af Jyllands Posten (http://www.jp.dk/aar/artikel:aid=4405388/)

Kl. 10.45 væltede lyden fra et bankende hjerte ud af alle byens højttalere, og et kvarter senere flød de akustiske og elektroniske toner fra byens spillesteder, butikker, gadehjørner, busser og taxaer.

Arrangørerne af endagsfestivalen PULS havde på forhånd lovet hele 275 gratis koncerter, så der var ingen tid at spilde. Allerede om formiddagen greb musikerne deres instrumenter og begyndte at tælle for.

»Så er vi klar,« sagde jazzguitaristen Jens Christian Kwella til sine kolleger i bandet Psykofantastisch, som var første band på scenen i tøjforretningen Vero Moda i Bruuns Galleri.

Koncerten med Psykofantastich var den første af hele tre for Jens Christian Kwellas vedkommende, og responsen var fra begyndelsen god. Enkelte kunder forlod hurtigt musikken med pegefingrene solidt plantet i ørerne, men langt de fleste tog godt imod bandets instrumentale blanding af jazz og rockmusik.

»Det er højt,« udbrød en lille pige grinende, mens hun dansede foran orkestret og vinkede til sine forældre, der sad på gulvet og rockede med til musikken.

»Det hele går efter planen,« tilføjede Gorm Branderup, en af festivalens mange frivillige, som holdt sig lidt i baggrunden.

»Jeg har ansvaret for fire scener, og der er meget at holde øje med. Men folk er glade, og musikken er gået i gang til tiden.«

Tekniske problemer
I Musikhuset Aarhus kom de lokale hip hoppere i Milo & Inspired dog knap så godt fra start.

»Ja, vi ved godt, det virker vildt uprofessionelt,« udbrød rapperen Johnatan Milo, inden bandet gik af scenen efter en kort og noget kaotisk koncert.

Lidt efter var han dog ved godt mod igen

»Cd-afspilleren kunne ikke spille vores beats, så der var lidt rod i lyden. Med det var sjovt at være med.«

Rapperen var begejstret for det stort anlagte arrangement og havde ingen problemer med, at koncerten ikke var annonceret på forhånd.

»Hvis folk vidste, at vi skulle spille i Musikhuset, ville vi jo bare spille for det samme publikum, som vi plejer. Men på denne måde, kommer vi til at spille for en masse, som aldrig har hørt os før. Det er genial måde at præsentere ny musik på.«

Hvil ørerne
På Sankt Clemens Bro var der imidlertid rig mulighed for at hvile ørerne. Her havde en flok unge piger iklædt sig sygeplejeuniformer for at forsyne de forbipasserende med kildevand, æbler, gulerødder og ikke mindst ørepropper.

»Vi tager pulsen på folk, hvis de har fået for meget af al musikken i byen,« forklarede Julie Ågaard, en af arrangørerne bag initiativet.

Ørepropperne kunne dog ikke stoppe den massive hornmusik, som politiets talstærke orkester kom tromlende med et øjeblik efter.

Godt for omsætningen
Under broen var indehaveren af Barberen, Erik Jakobsen, begejstret for festivalen. Kunderne nød salonens akustiske musik, som en lokal singer/songwriter leverede fra sin plads i hjørnet.

»Man må jo ikke spille levende musik ude på Åboulevarden til hverdag, så vi glade for denne festival,« sagde indehaveren, mens kunderne stod i kø for at få plads i en af barberstolene.

»Musikken skaber en hel speciel stemning, og vi må nok indrømme, at vi har flere kunder, end vi plejer.«

Den lokale singer/songwriter Svend Seegert mærkede også den gode stemning, da han tidligere på dagen optrådte i salonen.

»Jeg kendte ikke stedet på forhånd, men det er skræddersyet til levende musik. Det er sådan et rigtigt mandested med øl og mandeblade på bordene, og så går man aldrig helt galt i byen med lidt rockmusik.«

Det for børn
Selvom PULS-festivalen primært præsenterer undergrundsnavne inden for rocken og den elektroniske musik, havde arrangørerne også tænkt på børnene. På VoxHall kunne de mindste synge med i mikrofonerne, mens et par musikere levere musikken via guitar, tværfløjte.

»Det er sjovt at høre sin egen stemme sammen med musikken,« sagde den fem-årige Lærke Lolck, der sang ivrigt med i mikrofonen.

Hemmeligholdelsen af programmet fik dagen igennem rygterne til at flyve gennem luften.

»BliGlad spiller ved Bazar Vest,« udbrød en forbipasserende først på eftermiddagen.

Rygtet spredte sig hurtigt, og kort efter havde et par hundrede fans taget opstilling foran en lille scene foran Bazar Vest, hvor bandets medlemmer kæmpede en brav kamp for at få styr på teknikken.

Dans, for s
»Så er vi der,« kom det omsider lettet fra lydmanden, hvorefter BliGlads forsanger Christopher Mclaughlin hoppede ud af bandets skurvogn med en dåseøl i hånden.

»Tak fordi I er kommet, I må gerne smider alt tøjet og danse,« råbte han og sprang op på den lille scene.

Det århusianske orkester, der i øjeblikket hitter med debutalbummet Kærlighed til Folket havde massive problemer med teknikken under den bolchefarvede teltdug.

Men energien var intakt, og efter et par numre stod samtlige fans og vuggede med til musikken.

BliGlad forsøgte at spille skyerne væk med en gang dansevenlig solskins-reggae, men hen på eftermiddagen måtte festivalens publikum alligevel finde sig i et par regnbyger.

kasper.schutt@jp.dk