Tombola tattoos for 100,-
Lacation Godsbanen i Århus
Lørdag d. 19/12-2009 tog jeg afsted for at høre Baconflex spille på Godsbanen i Århus. Jeg kom til de fascinerende gamle nedlagte bygninger, som har været brugt til at håndtere alskens gods til og fra Århus gennem de sidste mange år. De ligger på et areal bag Scandinavian Congress Center, forenden af banelegemet med udsigt til den gamle Ringgadebro. Disse rustikke lokaler dannede ramme om Bureau Detours "Externe Adventsfest". Her har kreative hjerner udfoldet deres håndværk, udi kunsten at skabe et favela landskab. Der er ikke en retvinkel, alt er tilpasset så det passer med skrå hjørner og skæve kanter. Solidt og alligevel let, at se på - det er fascinerende og strider mod gængs opbygning med et vaterpas hvor alt kommer i lod og vater. Rundt i lokalet hænger utraditionelle neonskilte alle giver de en helt speciel stemning til festen, mens de kaster deres lys ud i gennem huller der er foret med halm og forestiller alt fra save til telte. 
Efter at have studeret kunsten fra "Pink Army", keramik fra "Louise Gaardman" og tasker fra "Bush Bags" kom Baconflex på scenen. (Se billeder i galleriet)


Se lidt blandede billeder i galleriet fra Baconflex koncerten.
Efter deres afslutning, stod jeg lidt og overvejede om jeg skulle smutte... - så dog en kammerat fra folkeskolen gøre sin entre. Jeg besluttede mig for at finde Jeppe Toubro, inden jeg smuttede hjem. Her var det så, at endnu en dør åbnede sig og et helt nyt lokale trådte frem. Hvad jeg antog for, at være lukket backstageområde blev nu lige pludselig "Perleplade Workshop" med videokunstinstallationer og "Tombola Tato" for 100,-. Dette ville jeg prøve, at fotodokumentere og derfor denne post med tilhørende galleri. I hvad jeg troede var køen mødte jeg Jeppe, som jeg hev op til en snak om gamle dage - jeg har set ham i bybilledet ved flere lejligheder, men aldrig fået snakket med ham. Det skulle vise sig, at Jeppe har rejst rundt i Indien og Pakistan for at optage en dokumentarfilm. Og at hans helt store interesse er, at optage og lave film rundt i verden. Jeg glæder mig til, at se hans materiale. En anden spændende ting han kunne berette, var at han som jeg giver den som VJ. Han har ved flere lejligheder været VJ på musikcafeen - han lovede at orientere mig ved næste arrangement.
Mens vi snakkede var der et par gutter der ventede på, at få lavet en Tattoo, og her er det at det for mig blev en virkelig god aften. Jeg var vildt nysgerrig da jeg aldrig har set et andet menneske få tæsket så mange blækfyldte nåle i kroppen. Jeg spurgte høfligt om jeg måtte fotografere tatovøren og hans "kunde", hvilket jeg fik lov til under hans arbejde. Inden de kom igang, var der en gut med en pænt stor tatovering som gik fra hals og ud på hele armen. Som jeg bare skulle have et billede af, jeg spurgte og han gik med på, at jeg tog et par skud af ham i bar ryg - jeg må sige at jeg er fuldstændig vild med resultatet som er her under. Det lidt kolde lys fra flashen holdt skråt fra oven i venstre side underbygger hans muskulatur på ryggen, dette krydret med min vidvinkel giver nogle vildt lange arme som bare forsvinder op i himlen. Han blev så vild med det, at alle hans venner kom for at se billedet. Jeg håber at han på et tidspunkt er klar på et fotoshoot i studiet, har nogle ideer til et par positurer som fremhæver rygmusklerne mere.

Tilbage til "Tato Tombola" hvor jeg hellere må forklare min opfattelse af konceptet bag. Som jeg forstod det havde de to tatovører hver lavet ca 15 tegninger som de havde puttet i en kasse, nu kunne publikum stikke hånden i kassen gribe en terning, og det nummer som stod på denne terning blev tatoveringen for resten af livet - for blot 100,-.
Der er nok nogen som er vågnet dagen efter og har fortrudt de hundrede kroner, andre er blevet vildt lykkelige. Og det er nok det sidste som pirrer mest, for chancen for at man trækker en tatovering som passer lige præcis til én er selve tanken bag. Der er folk som går rundt i årevis og bare vil have lavet og tegnet den helt rigtige tatovering og som ender med, at fortryde få år senere. Her har du ladet skæbnen råde, og du vågner op dagen efter med et minde og en lille historie for livet og det er denne historie som jeg har fået lov til at skildre mens en Bulldog bliver prikket ind i huden. Her kommer det virkelig frem hvor få remedier der skal til for, at skabe en kropsudsmykning. Der var købt rigeligt ind af sterile nåle, blæk, vaseline, vitawrap, creme og rensesprit mv.
Den unge mand, som jeg har valgt at undlade navnet på, lagde sig op på bænken i det sparsomt indrettede lokale - som bar præg af at fungere som logi senere på natten - der lå i hvert fald et par soveposer på et par sofaer i hjørnet. Tatovøren havde med noget kalkerpapir opmærket tatoveringen lidt over hoften, man kunne se smerten i hans øjne da nålen første gang prikkede hul på huden. Det udviklede sig og blev til en følelse af kilden, så han måtte sætte benene hårdt i spænd for ikke at spjætte. Tatovøren gik med rolig hånd i gang med at strege Bulldoggen op, langsomt men sikkert fulgte han de små streger rundt som hans kollega havde kreeret. Flere kammerater kom ind og sagde at den tatovering bare passede 100% til ham.
Imens var den anden gut ved at gøre sig klar til en tatovering, han havde trukket en "præmie" tegning i kasse, og ville ikke se den før den var helt færdig. Hans kammerater sagde også, at den passe lige præcis til ham, han havde et ønske om at få et hjemmegjort anarkihjerte tilføjet, hvilket tatovøren indvilligede i. Her var det så, at jeg løb tør for strøm på flashen og måtte i al hast cykle hjem og lade op - og ved samme lejlighed kunne jeg tømme kameraet og se aftenens billeder.
Jeg må sige, at jeg blev enormt glad for at se det foreløbige resultat, og sad bare og trippede helt vildt for at komme afsted igen - lampen på opladeren bare blinkede og blinkede. Endelig lyste den konstant, og jeg kunne bidende frost cykle ned til min lokation på Godsbanen. Manden med tatoveringen på lægmusklen var færdig og stod ude ved den brændende tønde og pralede, lidt fuld eller stadig høj af endofiner skal jeg ikke kunne sige - han fortalte i hvert fald lystigt hvor glad han var blevet da han havde set det færdige resultat af et karikeret rottehoved - han mente selv at den passede perfekt til ham, specielt efter jeg kunne vise ham billedet af den lille detalje han havde fået udført. nemlig hans eget design af et anarkistisk hjerte.
Måske der er noget om snakken i forhold til, at der findes en unik tatovering til os alle - og måske er dette måden hvorpå man finder den...

Jeg kom ind i rummet hvor den unge mand til min glædelige overraskelse stadig lå på briksen, så jeg kunne få taget lidt flere billeder.
- Mens jeg var derinde kom to nye gutter ind, hvor den ene var mere fuld/skæv end den anden. Den ene havde spænderet de 100,- på sin kammerat og foræret ham en tatovering af en kanin med en økse. Den blev placeret på højre underarm.
Nu gik snakken på hvor total fed den var, og hvor godt det skulle blive med en joint. - Jeg må sige at, han måske kom under kategorien der hader sig selv for de 100,- da jeg tvivler på hvor vidt han kan huske det dagen efter. - men omvendt så var tatoveringen super fedt udført.
Personligt ville jeg nok have valgt et andet sted end på underarmen. Syntes også det er en skam, når man sætter en tatovering som "skal" ses fra en bestemt vinkel på en kropsdel, der kan drejes og flyttes. Her tænker jeg på, at når du løfter din underarm for at se på tatoveringen, er det ikke fedt at den står på hovedet for en selv. - Her ville jeg vælge en nonfigurativ tatovering som uanset hvordan jeg bøjer armen, så kan den forståes og tolkes på flere måder. Så er der også de tatoveringer som skal ses i spejlet, for når du står og kigger ned af dig selv, kan du måske ikke læse teksten på hovedet som slynger sig hen over brystet. Men den står så stadig spejlvendt, så burde man ikke spejlvende teksten og skrive den på hovedet - så man selv kan læse den...
For hvem er et sådant budskab til for, det må være til læseren - den dag du render uden t-shirt på stranden. Eller måske hjemme foran kæresten.
Jeg er godt klar over, at budskabet er et som betyder noget for én selv og man derfor skriver det for at understrege overfor sig selv hvor vigtigt det er.
Jeg er vildt fascineret af tatoveringer og personen bag, og vil vildt gerne fotografere flere og høre deres historie om valget. For uanset hvad der står, er der som regel tanker og følelser bag.

Den unge mand, som jeg har valgt at undlade navnet på, lagde sig op på bænken i det sparsomt indrettede lokale - som bar præg af at fungere som logi senere på natten - der lå i hvert fald et par soveposer på et par sofaer i hjørnet. Tatovøren havde med noget kalkerpapir opmærket tatoveringen lidt over hoften, man kunne se smerten i hans øjne da nålen første gang prikkede hul på huden. Det udviklede sig og blev til en følelse af kilden, så han måtte sætte benene hårdt i spænd for ikke at spjætte. Tatovøren gik med rolig hånd i gang med at strege Bulldoggen op, langsomt men sikkert fulgte han de små streger rundt som hans kollega havde kreeret. Flere kammerater kom ind og sagde at den tatovering bare passede 100% til ham.

Jeg må sige, at jeg blev enormt glad for at se det foreløbige resultat, og sad bare og trippede helt vildt for at komme afsted igen - lampen på opladeren bare blinkede og blinkede. Endelig lyste den konstant, og jeg kunne bidende frost cykle ned til min lokation på Godsbanen. Manden med tatoveringen på lægmusklen var færdig og stod ude ved den brændende tønde og pralede, lidt fuld eller stadig høj af endofiner skal jeg ikke kunne sige - han fortalte i hvert fald lystigt hvor glad han var blevet da han havde set det færdige resultat af et karikeret rottehoved - han mente selv at den passede perfekt til ham, specielt efter jeg kunne vise ham billedet af den lille detalje han havde fået udført. nemlig hans eget design af et anarkistisk hjerte.
Måske der er noget om snakken i forhold til, at der findes en unik tatovering til os alle - og måske er dette måden hvorpå man finder den...

Jeg kom ind i rummet hvor den unge mand til min glædelige overraskelse stadig lå på briksen, så jeg kunne få taget lidt flere billeder.
- Mens jeg var derinde kom to nye gutter ind, hvor den ene var mere fuld/skæv end den anden. Den ene havde spænderet de 100,- på sin kammerat og foræret ham en tatovering af en kanin med en økse. Den blev placeret på højre underarm.
Nu gik snakken på hvor total fed den var, og hvor godt det skulle blive med en joint. - Jeg må sige at, han måske kom under kategorien der hader sig selv for de 100,- da jeg tvivler på hvor vidt han kan huske det dagen efter. - men omvendt så var tatoveringen super fedt udført.
Personligt ville jeg nok have valgt et andet sted end på underarmen. Syntes også det er en skam, når man sætter en tatovering som "skal" ses fra en bestemt vinkel på en kropsdel, der kan drejes og flyttes. Her tænker jeg på, at når du løfter din underarm for at se på tatoveringen, er det ikke fedt at den står på hovedet for en selv. - Her ville jeg vælge en nonfigurativ tatovering som uanset hvordan jeg bøjer armen, så kan den forståes og tolkes på flere måder. Så er der også de tatoveringer som skal ses i spejlet, for når du står og kigger ned af dig selv, kan du måske ikke læse teksten på hovedet som slynger sig hen over brystet. Men den står så stadig spejlvendt, så burde man ikke spejlvende teksten og skrive den på hovedet - så man selv kan læse den...
For hvem er et sådant budskab til for, det må være til læseren - den dag du render uden t-shirt på stranden. Eller måske hjemme foran kæresten.
Jeg er godt klar over, at budskabet er et som betyder noget for én selv og man derfor skriver det for at understrege overfor sig selv hvor vigtigt det er.
Jeg er vildt fascineret af tatoveringer og personen bag, og vil vildt gerne fotografere flere og høre deres historie om valget. For uanset hvad der står, er der som regel tanker og følelser bag.
"Tombola Tato" - se billeder i galleriet
Created by
gorm
Last modified 2010-01-31 21:51
Last modified 2010-01-31 21:51
Malthe Tiufkær
2011-06-08 00:04
Jeg har fået en ret grim tatovering på min hæl, fordi jeg tabte en væddemål. Den er næsten forsvundet nu fordi jeg har gået meget uden strømper, så den skal nok tegnes op igen snart. Men du må da meget gerne tage billeder af den hvis du lyster, hah. Så kan du få historien over en bajer bagefter.