Skip to content

GORM

You are here: Ældre indlæg » Interesser » 2007 » Interpret Alice - videre til Vega

Interpret Alice - videre til Vega

Document Actions
Det var den svedigste aften!
Torsdag den 26 April, står lysende klart i min hukommelse. Jeg var afsted til Emergenza Festival som fotograf for Interpret Alice, de havde kvalificeret sig som en klar nummer et efter koncerten på sTUDENTERHUSET i Århus. Den kære Lund, havde endnu engang overladt hans fantastiske Nikon D70 i min varetægt, of bedt mig fyre den max af under deres performance. Scenografien var helt i top, der blev indledt med fire helt sortklædte statister, specielt til lejligheden - som hver holdte en rød skærm op. Dette blev gjort for at publikum ikke skulle trættes med sceneskiftet mellem de to bands (otte ialt). Et par velklingende toner blev slået an, og musikken var igang! De fire sortklædte statister trådte i baggrunden, gjorde plads til bandet - som gik igang med den fede optræden, alt imens jeg knipsede løs. Ville gerne høre musikken, men måtte prøve at finde ud af Lund's kamera samtidig - der var lidt med ISO'en som jeg syntes var lidt for høj. Droppede de fine indstillinger, og gik max amok til musikken. Der skulle i hvert fald ikke mangle billeder bagefter ;o) Til aftenens show, var der et kvindeligt super multitalent på scenen, med violin, tuba og sang akkompagnerede hun bandet på aller bedste vis. Det ene fede nummer afløste det andet, aldrig har numrene været bedre!



Aftenens stemmer blev talt op, og Interpret Alice gik videre til Vega i København den 9 juni står de endnu engang på scenen i den danske finale, med muligheden for at komme til nordisk finale den 16 juni i Götteborg - og videre til kæmpe europæisk super finale i Tyskland. Jeg krydser fingre og alt hvad jeg overhovedet kan for at Interpret Alice går videre, håber at I alle vil tage turen til Vega og yde support og støtte så vi sammen kan få dem videre ud i verden. Desværre er jeg selv forhindret, da jeg på grund af afviklingen af Åh Abe skal være i Aalborg og dagen efter i Århus... Har været inde for at kigge flytider, men fysisk tror jeg ikke at jeg kan hænge sammen dagen efter!

>>Der skal lyde et kæmpe stort og hjerteligt tillykke herfra!!



Tak til Rasmus Lund - for lån af det lækre kamera ;o)

Created by gorm
Last modified 2009-05-16 16:02
 
 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: