Skip to content

GORM

You are here: Ældre indlæg » Fotopraktik på Stiften » Dag 15 i fotografpraktik på Stiften

Dag 15 i fotografpraktik på Stiften

Document Actions
To opgaver, først med Birgitte Krøyer til ansigtsmassage ved Natur Skøn. Efterfulgt af røgfyldt krobesøg med Erik Suhr i Cirkuskroen på Kystvejen
Jeg fulgte Birgitte op på 1. salen hvor vi blev ledt ind i et mindre lokale med en massagebriks, musikken strømmede ud gennem skjulte højtaler installationer. Birgitte lagde sig på briksen, mens massøsen afrensede hendes hud - jeg skød en serie billeder til modetillægget. Jeg forsøgte bevidst at få dem så lyse som muligt.

Birgitte nyder en massage på briksen


På Kystvejen ligger Cirkuskroen, det har den heddet de sidste 50 år. I den anledning var priserne sat som dengang, en øl til 200øre og et glas vin til 300øre. Vi kom ind i et nikotingult lokale med flere end 300 klovne hængende fra loftet, siddende på hylder og afbilledet på væggene og ellers i alle mulige afskygninger.
Erik gik igang med at interviewe ejer og bartender Lars, i mens gik jeg rundt og tog forskellige billeder af lokalet og dets stemning.
Kim sad på sin faste plads, trods han ikke kom der så tit. -Hans vejrbidte ansigt fangede min opmærksomhed. Jeg spurgte om jeg kunne tage et par billeder af ham, hans gennemtrængende blik og nikotingule fingre - sikrede mig forsiden af lørdagens avis.



Kim Nielsen - forsiden af Stiftstiden lørdag


Ejer Lars andersen




Created by gorm
Last modified 2010-10-12 13:33
 
 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: