Et øjeblik
Idag kom jeg cyklende ind af Frederiks Allé mod Rådhuset, her så jeg en politibil med udrykning krydse Vestergade ned mod Mølleparken, - kunne se den bremsede op. Da jeg selv kom til krydset, drejede jeg til venstre ned mod Mølleparken, her holdt en bil med katastrofeblinket på samt 2 andre. Jeg kørte forsigtigt forbi de holdende biler på cykelstien, valgte at stoppe et stykke derfra og gå tilbage. Undrede mig over at politibilen ikke var der. Fik bilisterne ind på fortorvet og ind til siden, så trafikken bedre kunne komme forbi. Gik hen til den unge pige der var omringet af hjælpende bilister og fodgængere, - hun var meget chokeret, spurgte om hun var okay - hvilket hun var. Jeg spurgte om jeg evt. kunne ringe til noget familie eller veninder fra hendes mobil. Først sagde hun nej, da hun ikke havde den med, men sagde at jeg kunne ringe til hendes far Jens. Jeg tastede nummeret og spurgte til hendes navn, Charlotte sagde at hendes far nok lige var kommet hjem fra arbejde.
Da jeg fik fat på Jens, fortalte jeg ham meget roligt at hans datter desværre var blevet kørt ned og at politiet lige var ankommet, at hun var chorkeret. Jeg lovede at jeg ville ringe tilbage og fortælle om hun skulle på skadestuen, jeg snakkede med politiet der på grund af hendes smerter i maven. Gerne ville have hende ind til røntgen på Kommunehospitalet, hvilket jeg ringede tilbage og sagde til Jens.
Her bagefter kan jeg undre mig over, om den bremsende politibil jeg så, bremsede pga. de holdende biler som var kørt galt. - eller hvad jeg kan frygte, at bilisterne prøvede at komme ind til siden for at give plads til politiet og derved ramte cyklisten. Hvis det sidste er tilfældet, håber jeg det kan hjælpe den chokerede bilist der foresagede ulykken.
Den tak var det hele værd, kan kun anbefale andre lige at stoppe op og give 5 minutter af deres tid til at hjælpe vores medmennesker.
Last modified 2007-05-24 18:13