Skip to content

GORM

You are here: Ældre indlæg » Projekter » 2006 » Subscenen på Fabriken

Subscenen på Fabriken

Document Actions
Jeg går jo og hygger mig med små ting hist og her. Et af de mere spøjse af slagsen er scenetæppet nede på Chokolade Fabriken i Århus, deres lille undergrunds scene har igennem længere tid været godt besat med gode danske og udenlandske navne. Her kan blandt andet tælles navne som Puppet Master og Camille Jones mfl. som jeg har haft fornøjelsen af at se live. Fabriken har set en efterspørgsel fra mange kunstnere, som gerne vil kunne gå på scenen og modtage publiukums applaus efter sidste nummer. Efter koncerten vil de gerne kunne gå på scenen i fred og pakke udstyret sammen.

Se det var hele 2 problemstillinger, begge gange blev jeg spurgt af Alexander om jeg kunne hjælpe. For hvem er det man åbenbart spørger hvis man har et praktisk problem...? - tjaae det er så mig... hmmm. Er det bare fordi man har bygget et kolonihavehus... eller hvad? Nå men jeg er da smigret over at blive spurgt til råds, og hjælper da gerne hvor jeg kan. Jeg gik sammen med Alexander og lyttede til problemstillingen og de overvejelser de havde gjort sig. Vi kom frem til at en væg i en vinkel tæt på trappen og ved scenen, ville virke bedre og var nemmere at lave end det tæppe som de først havde forestillet sig. Først ville de have et tæppe hele vejen rundt, men det kunne jeg ikke lave pga. mange rør, ledninger osv. i loftet. Men hvis de lavede denne væg, ville jeg kunne svejse 2 skinner i loftet og sy 2 tæpper til at hive for.  Vi fik målt op og købt skinner, svejseanlæg mm.

Svejseanlæg, tjaa hvad kan jeg sige nu lykkedes det med en elektrodesvejser. Jeg kan kun anbefale en CO2 svejser, det andet er uholdbart da det springer med gnister og glødende klatter over det hele, hvilket ikke er rart når det foregår over hovedet på en, så med en del brandmærker over hele kroppen og brændt hår lykkedes det mig at få det hele på plads.

Væggen stod tømreren Nikolaj for, han har faktisk også taget sig kærligt af et andet af mine forslag. De havde nemlig ikke plads til at opbevare alt deres udstyr, så hen mod brandvejen har han nu fået lavet et lækkert rum til dem, med skydedøre hylder mm. det har så den sidegevinst at der er færre blinde vinkler at gemme sig på.
Created by zerny
Last modified 2006-10-18 12:48
 
 

Powered by Plone

This site conforms to the following standards: