80'er fest
Her i lørdags d. 23 september - var jeg inviteret til 80'er fest for drenge røve med racerbane, bilkort, bobspil samt meget mere. Det var meningen at alle skulle møde op udklædt, hvilket vi alle gjorde med mere eller mindre held. Andreas havde de originale VM strømper og sko fra 86 i Mexico, han styrede i det hele taget temaet på bedste vis.
I løbet af aftenen blev vandpiben tændt og der blev spillet halvtolv og røvhul - jeg vandt suverænt i bilkort! :o) - men må indrømme at jeg ikke turde være med i DØDSBOB (bobspil med psykoregler) Hver gang man fik den sorte i måtte man vælge om man ville have en af sine brikker op og ligge i midten eller modtaget et gevaldigt svirp med bobkøen - hvilket resulterede i nogle alvorligt røde mærker henover mave og arme. Der blev også uddelt et par hule skaller efter den sorte brik røg ud over kanten.
Racerbanen var nyindkøbt, stillet op med hårdnåle sving og loop. Hvilket krævede et par testrunder, jeg gav dog hurtigt op da min bil hele tiden fløj ud over hegnet.
Aftenen sluttede af nede på Fatter Eskil - hvor alle kiggede langt efter min tøj og hårstil, jeg havde ihærdigt forsøgt at få lavet en hanekam med Husblas, men den var faldet noget ned - af tøj havde jeg valgt en træningsdragt samt et par sølv sportssko med store fodboldstrømper trukket op om knæene.
Last modified 2006-10-18 13:17